C5DK Blog pakke - og hvad er så det næste

Hvad laver vi egentlig her på Concrete5 Danmark? Det er faktisk et spørgsmål jeg tit får stukket ud!
Hvad laver vi egentlig her på Concrete5 Danmark? Det er faktisk et spørgsmål jeg tit får stukket ud!
Skrevet af Michael Jensen-Maar - 2015-11-12 12:33:00

Concrete5 Danmark, hvad for en fisk...

Jeg er tit blevet spurgt hvad det er vi laver her på Concrete5 Danmark. Og det er jo i og for sig et rigtigt godt spørgsmål. Jeg tror det er en god start at fortælle lidt om hvem vi er. Vi er dagligt aktivt 3 personer, 2 for udvikling og 1 for administration.

Udviklere er mig (Michael Jensen-Maar) og Ronny (Ronny Jespersen - bosiddende i Thailand). Jeg selv er vel ganske naturligt da jeg er lederen bag Concrete5 Danmark. Men hvorfor Ronny i Thailand? Det er faktisk ganske enkelt - Han er bragende dygtig til programmering af Concrete5 funktionalitet, og det har ikke i Danmark været mig muligt at finde nogen der kan programmerer i samme niveau.

Ud over os 2, har vi et par freelancere tilsluttet der hjælper til når det brænder lidt på. Og disse freelancere er, hvis jeg skal sige det, nogle af de bedste concrete5 udviklere i verden (nok også de dyreste). Men da vi hos Concrete5 Danmark har valgt at sætte kvalitet i højsæde, er det også ganske naturligt, at menneskene bag er super fokuseret i Concrete5. Jeg har faktisk haft kontakt med flere WordPress folk her i DK, der var interesseret i at udvikle for Concrete5 Danmark. Men når jeg spurgte ind til det helt vigtige, fandt jeg hurtigt ud af at det måske mere var en læreplads de var ude efter (det er pokker mig svært af finde højniveau concrete5 folk i Danmark).

Men denne blog skulle jo handle om hvad vi går og sysler med lige nu...

Ja, det er lidt svært at sige noget om. Vi ligger i øjeblikket sidste hånd på vores C5DK Blog pakke, som jeg regner med at blive sendt til USA markedspladsen i løbet af et par dage for godkendelse. Ronny ligger i øjeblikket og roder med en ny add-on (C5DK News pakke), der er en udbygning af blog pakken med en masse ekstra funktionalitet. Men mere om dette i nærmeste fremtid.

Så er jeg på arkitekt stadiet med en helt ny Forum add-on til Concrete5 version 5.7. Se det bliver spændende at se hvilken retning det går. Der er meget interesse omkring dette projekt.

Vi har også et par andre add-ons i skuffen der ligger og venter. Men det må du høre om en anden gang.

Ja men, laver i kun add-ons?

Nej, absolut ikke. Vi bygger Concrete5 hjemmesider i mængder (har i skrivende stund gang i 11 projekter). Det er mest for virksomheder og foreninger. Nogle af disse hjemmesider er sat lidt på hold, fordi de er afhængige af vores C5DK Blog pakke eller vores C5DK News pakke. Men det er meget tæt på at vi kan færdiggøre alle disse sites.

Hvad så med fremtiden?

Ja, jeg er faktisk i dag blevet spurgt om,laver i ikke snart nogle udvikler workshops?

Ser du, det har faktisk været oppe og vende en del gange. Og hver gang har der bare ikke været nogen interesse. Jeg er selv af den mening, at det ville være en rygende go' ide, men jeg har ikke lyst til at rejse igennem det halve Danmark, for så at stå med 2 mennesker med tvivlsomme hensigter. Det er nok lidt spild af min tid.

Men hvis du er en af de ildsjæle der kunne tænke dig at hjælpe med at få en workshop op og stå - Så er jeg helt med på den! Og vil ligge alt min iver i at gøre et rigtigt indtryk på vegne af Concrete5.

Så nåde vi vist enden af denne blog.

Hilsen Michael Jensen-Maar

Share: